Der er meget omsætning at hente, hvis du sikrer, at de kunder, der handler hos din webshop, kommer tilbage. Du kan skabe en god købsoplevelse, som sikrer tilbagevendende kunder, på mange måder. Se her, hvordan du gør.
Når du driver en webshop, er det vigtigt, at du skaber en god oplevelse, så dem, der handler, har lyst til at handle igen. Først og fremmest handler det om at tilbyde en god brugeroplevelse og kundeservice – ingen gider at handle igen, hvis de føler, at det hele ikke forløb helt uden gnidninger.
Til gengæld er der mange point at hente, hvis du plukker de lavthængende frugter, der ligger lige til højrebenet. Hvis ikke du har erfaring med at drive webshop, eller blot har behov for nogle gode råd til, hvordan du sikrer, at dine kunder har lyst til at handle hos dig igen, får du herunder en række tips til at sikre en god købsoplevelse for dine kunder.
#1: Gør noget ud af indpakningen
Der er intet, der glæder mere end at modtage en pakke, hvor der virkelig er gjort noget ud af emballagen og indpakningen. Du kan eksempelvis vælge at sende en lille gave med i hver pakke, som gør det til en fest at åbne den – det kan være små slikposer til en krone, eller det kan være en personlig hilsen til kunden.
Uanset hvad, er du med til at skabe en god oplevelse for dine kunder, hvis de føler, at du har gjort meget ud af lige netop den pakke, de modtager. Du kan finde emballage og gaveæsker hos New Sale, hvis du vil imponere dine kunder med de pakker, du sender til dem.
#2: Gratis fragt på dine ordrer
Det er en god idé at tilbyde gratis fragt, også selvom det betyder, at du skal sælge dine produkter til en højere pris. Når man først har fundet en vare, man vil købe, virker det hurtigt dyrt, hvis man efterfølgende skal betale 60 kroner for at få den leveret.
Ved at tilbyde gratis fragt skaber du en følelse af, at man får noget gratis med i købet – også selvom du i virkeligheden bare har sat prisen på dine varer op. Hvis du ikke er interesseret i denne løsning, kan du i stedet tilbyde, at man opnår gratis fragt, hvis man køber for over et vist beløb. Det vil samtidig øge motivationen til at lægge flere varer i kurven.
#3: Hurtig levering
En af ulemperne ved at bestille noget over nettet er, at man skal vente på, at pakken bliver leveret. Det kan hurtigt blive irriterende, og det kan gøre, at man fravælger din webshop, hvis du har lang leveringstid. Kan du i stedet tilbyde, at pakken bliver leveret indenfor 2 hverdage eller lignende, vil du hurtigt kunne mærke, at dine bestillinger stiger.
Samtidig er der flere fragtselskaber i dag, som tilbyder at levere indenfor en kort tidshorisont, så du rent faktisk har mulighed for at tilbyde dine kunder hurtig levering.