Sommeren er ved at være over os, og hvilken anledning er bedre til at male udendørsområderne, der trænger? Herunder får du en række råd, du bør følge, når du maler udenfor.
Det er ikke altid, fordi du anvender den forkerte maling, når den skaller af. Der er mange forskellige faktorer, der spiller ind, når du maler dit træværk. Forarbejdet har en afgørende betydning for, hvordan slutresultatet bliver. Herunder følger en guide til, hvordan du maler dit træværk udenfor.
#1: Sørg for at tjekke træets fugtighed
Når du skal male udenfor, er det vigtigt, at du tjekker fugtigheden i det træ, du skal male. Når solen skinner, og temperaturen generelt er mere end 10-15 grader, er der mange, som tænker, at træet er tørt nok til at blive malet – men det er ikke altid det, der er tilfældet. Selvom vejret er godt, er det ikke ensbetydende med, at træet ikke kan være vådt.
Du kan udelukkende være sikker på, at træet er tørt nok, når det har været tørt i en lang periode, og solen generelt har skinnet i en uges tid uden regnvejr. Hvis du vil male udenfor, er det dog altid en god idé at investere i en fugtighedsmåler. Den kan du bruge til at tjekke, hvorvidt træet er tørt nok til at blive malet.
Som tommelfingerregel må fugtigheden i træet ikke overstige 15 %. Det er en god idé at tjekke træet flere steder, så du altid er sikker på, at det er helt tørt, inden du går i gang med at male overfladen. Fugt i træet er den hyppigste årsag til, at malingen begynder at skalle.
#2: Overfladen skal rengøres, før du begynder at male
Der er mange, som bare går i gang med at male med det samme. Det er dog vigtigt, at du først rengør den overflade, du skal male, før du går i gang. Det er ikke nok, at du blot fejer det øverste lag snavs væk, men går mere i dybden, hvis du vil sikre dig et godt resultat.
Grundet de mange biler på vejene, er der meget forurening i luften, hvorfor der er sod på mange overflader, der er placeret udenfor under den åbne himmel. Soden sætter sig også på dit træværk, hvorfor det er nødvendigt at fjerne det, før du går i gang med at male.
Samtidig kan det beskidte regnvand og jord, der danner støv, sætte sig på overfladen, hvilket kan resultere i et dårligt resultat. Der går omkring 8-10 år mellem vi maler udendørstræværk, og der kan komme meget skidt på træværket i mellemtiden.
Malingen kan have svært ved at hæfte, hvis ikke du rengør overfladen. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du maler en overflade på træværk, der er placeret udenfor, kan det være en god idé at rette henvendelse til en professionel maler.
#3: Fjern alger og begroning på træværket
Vi maler typisk træværket for at beskytte det mod råd, alger og begroninger. Derfor er det essentielt, at alger og begroninger bliver fjernet, før du går i gang med at male. Hvis det sidder under malingen, kan du ikke se det, men det kan resultere i, at træet rådner, hvilket kan komme til at betyde, at du skal investere i nyt.