Et piskesmæld er en reaktion, der typisk kommer, hvis du har været involveret i et sammenstød med en bil. Her udsættes nakken for et slag, der forstuver den. Herunder får du en guide til, hvordan du kommer dig efterfølgende.
Et piskesmæld, der på engelsk hedder et whiplash, er en skade, der opstår på din nakke, typisk hvis du har været involveret i et biluheld, hvor en anden bil kører op i din bil bagfra. På den måde vil du få et kraftigt slag, der går ud over din nakke.
Piskesmældet kan dog også sagtens opstå i forbindelse med andre former for uheld, hvor din nakke udsættes for samme slag. Piskesmældet oplever ved, at halshvirvelsøjlens bløddele overstrækkes, således de bliver forstuvede.
Når du får et piskesmæld, vil du typisk få smerter i din nakke, ligesom du vil føle, at muskulaturen omkring din nakke bliver stiv. Herudover vil du have en kraftig hovedpine i de første dage, men den vil aftage efter nogle dage. Hvis du er uheldig, kan der gå et par uger, før smerterne er væk.
Sådan bliver et piskesmæld behandlet
Piskesmæld diagnosticeres typisk ved din egen læge, eller hvis du ender på hospitalet efter uheldet. Det kan ikke ses i en scanner, hvorfor det er op til lægen at diagnosticere dig på baggrund af den måde, du beskriver tilstanden på.
Lægen vil typisk udskrive smertestillende medicin til dig, som du kan tage for at holde smerterne på afstand. Der findes ingen behandlingstilbud, der er accepteret af alle, når det kommer til piskesmæld. I de fleste tilfælde skal du sørge for at hvile, mens du vil få en halskrave, der egner sig til at aflaste nakken.
Sørg for masser af afslapning
Det er en god idé at anvende en ispose eller en anden kølig genstand til at køle det berørte område ned. Kulde virker lindrende på dine smerter, hvorfor det vil være en fornuftig idé i samspil med den smertelindrende medicin, du har fået udskrevet af lægen.
Sørg for at holde dig i ro, så din nakke påvirkes mindst muligt. Det er en god idé at lægge dig ned i sengen og støtte hovedet med en hovedpude, så du ikke belaster nakken på nogen måde. Hav isposen på i 20 minutter ad gangen, men sørg for at holde jævnlige pauser indimellem.
Du bør vikle isen ind i et viskestykke
Hvis du vil sikre dig, at isen ikke skader din nakke, er det en god idé at vikle et viskestykke eller et andet klæde om posen med is, så isen ikke er i direkte kontakt med din hud. Det er samtidig medvirkende til, at huden ikke hæver unødvendigt meget op.
Du skal samtidig huske at bevæge dig, selvom du ligger stille. Du kan lave nogle små øvelser med din nakke, men rådfør dig med din læge eller en anden person, der er involveret i behandlingen, så du er sikker på, at du ikke overbelaster din nakke, når du laver dine øvelser.
En kiropraktor kan i visse tilfælde hjælpe
Når du har været udsat for piskesmæld, kan det i mange tilfælde hjælpe at starte hos en kiropraktor efterfølgende. Vedkommende vil kunne sammensætte et forløb, der tager udgangspunkt i din skade, så du får den bedst mulige behandling.